Ændrede datoer for Arbejdsmiljøuddannelsen til Autobranchen 🧑‍🔧

Efterårets datoer blev aflyst, men nu er der godt nyt! Vi er klar til at præsentere de nyeste datoer for den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, skræddersyet til autobranchen.

Det skræddersyede kursus har fået meget positiv respons. Kursisterne har været begejstrede for det praksisnære og relevante indhold, og vi er overbeviste om, at både du og din virksomhed også vil være det.

Hvis din virksomhed har 10 ansatte eller flere, er det et krav, at I har en arbejdsmiljøorganisation (AMO), der samarbejder om at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø. Både ledelsens udpegede repræsentant(er) og medarbejdervalgte repræsentant(er) skal have gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

Desværre er der stadig mange medarbejdere i autobranchen, som er en del af AMO'er, hvor kravet om den lovpligtige uddannelse er blevet overset. Hvad mange kan glemme er, at det kan føre til påbud og bøder, hvis Arbejdstilsynet besøger virksomheden, og medarbejdere, der er tilknyttet AMO'en, ikke har gennemført uddannelsen.

 

Arbejdsmiljøuddannelse for autobranchen på Sjælland

 

 

Det 3-dages kursus afholdes på følgende datoer:

19. november 2024
20. november 2024
10. december 2024

 

 

Arbejdsmiljøuddannelse for autobranchen i Jylland

 

 

Det 3-dages kursus afholdes på følgende datoer:

29. januar 2025
30. januar 2025
26. februar 2025

 

Hvad kan du forvente af vores kursus?

Selvom strukturen for hovedparten af uddannelsen er lovpålagt og ens for alle, er vi stolte af at kunne tilbyde dig en oplevelse, der er unik for autobranchen. Vi forstår de udfordringer, din branche står over for, og  derfor har HSE+ udviklet et kursustilbud, der er skræddersyet til netop disse udfordringer.

Vi har alle hørt om de kursusdage, hvor deltagerne er en blandet forsamling fra vidt forskellige brancher - en pædagog fra en børnehave, en kantinemedarbejder, en landmand og en medarbejder fra kommunens parkafdeling. Hos os kan du se frem til at tilbringe de tre kursusdage med dine egne branchefolk, hvor undervisningen tager udgangspunkt i de specifikke problemstillinger, I står over for.

Vi håber, I nyder jeres AMO-kursus! God fornøjelse.